80/20-reglen

Bliv klogere på 80/20-reglen i dit hverdagsliv

80/20-reglen betyder groft sagt, at du ikke kan sætte lighedstegn mellem input og output. Det er meget vigtigt at vide, hvis du gerne vil optimere din tid, din energi og dine penge. Du kender måske udtrykket ”Work Smarter, not Harder” og det er sådan set hele essensen i det, jeg i denne artikel vil præsentere dig for.

Patero-princippet

Det mere korrekte navn bag 80/20-reglen er Pareto-princippet. Det er opkaldt efter økonomen og sociologen, Vilfredo Pareto. Teorien bygger på en grundantagelse om, at 80% af konsekvenserne skyldes 20% af årsagerne. Deraf er betegnelsen 80/20-reglen opstået. 

I 1906 opdagede Patero i sit arbejde som økonom, at 20% af Italiens befolkning ejede 80% af værdierne. Senere undersøgelser i andre byer og lande viste et lignende resultat. Denne fordeling (eller skævvridning) genfandt han andre steder fx i sin egen køkkenhave, hvor det viste sig, at 80% af afgrøderne kom fra 20% af planterne. Ideen om, at der er en lovmæssig fordeling af input og output har fundet sin berettigelse i alt fra indkomstfordelingen, lagerbeholdninger og til tøj i dit klædeskab.

Denne lovmæssighed er dog ikke fuldt ud blevet bekræftet, men mange anerkender teorien som en brugbar sandsynlighedsberegner. Enkelte studier viser, at fordelingen måske nærmere ligger omkring 90/10, men hvorom alting er, så beviser denne regel, at der ikke er en 1:1 sammenhæng mellem indsats og resultat.

Eksempler på 80/20-reglen

Forestil dig, at du gennem en hel dag går gennem dit hjem med sko, der har en uendelig kilde af mudder under sig. Når dagen er gået, er det sandsynligt, at du har betrådt 20% af dit gulv i hjemmet, mens 80% af mudderet er efterladt netop der. Det er sådan, at ideen bag princippet fungerer. Men lad os se nærmere på, hvordan 80/20-reglen udmønter sig i dit liv og i verden generelt. Men vid, at det ikke er for at bevise princippet, men blot for at understrege, at teorien rent faktisk beviser sit værd i forhold til risiko og sandsynlighedsberegninger. Nedenstående tal er cirkatal.

• 80% af trafikken foregår på 20% af vejene.
• 20% af dit møde giver 80% værdi.
• 20% af din rengøring i hjemmet giver 80% af renheden.
• 20% af de kriminelle er ansvarlige for ca. 80% af kriminaliteten.
• 20% af trafikanterne forårsager 80% af uheldene.
• 20% af dem, der gifter sig, udgør 80% i skilsmissestatistikken.
• 20% af børnene opnår 80% af de tilgængelige, uddannelsesmæssige kvalifikationer.
• I dit hjem vil 20% af dine tæpper blive udsat for 80% af slitagen.
• 20% af dit tøj vil være i brug 80% af tiden.
• 80% af energien i en forbrændingsmotor går til spilde under forbrændingen, og kun 20% når frem til hjulene.

Covid-19 og 80/20-reglen

Undersøgelser vedr. superspredere under Covid1-19 viser, at disse superspredere står for mere end 80 % af smitten i befolkningen. Ca. 20 % af de smittede med Covid-19 bliver indlagt og ca. 20% af de indlagte dør. Seneste tal fra SSI (primo december) viser, at blandt de døde er fordelingen på 12% fra gruppen 0-69 år og 88% af de 70-80 årige.

I USA har man registreret, at 80% af de Corona-relaterede dødsfald sker blandt dem på 65 og derover, og at de samtidigt udgør ca. 20% af befolkningen. Det samme gælder i Denmark, at ca. 20% af befolkningen er over 65. SSI har mig bekendt ikke offentliggjort data på fordelingen af døde over 65 år (deres statistik følger runde årtier), men mit bedste bud er, at det ligger på ca. 20%.

Hverdagens 80/20-regel

80/20 reglen er i sig selv spændende og du kan hurtigt opdage den i din hverdag, hvis du bare er opmærksom på den. Så hvis du vil, kan du jo prøve teorien efter.

Nu hvor du kender teorien bag og har set mange eksempler på, hvordan 80/20-reglen udmønter sig i forhold til blandt andet erhvervslivet, trafik og covid-19, er det tid til at se på, hvordan du kan optimere din tid og din energi, så du bruger 20% for at høste 80%.

Målet er at lade de sidste 20% være. De kræver dog en fuldstændig accept af, at 100% koster for meget indsats i forhold til udbyttet, og at de restende 80% indsats dermed er bedre brugt på noget andet. Det er tid til at forstå ”Word Smarter, not Harder” og til at omsætte denne viden i praksis.

Perfektionisme

Perfektionisme er i sig selv ikke særligt interessant af flere årsager: For det første kræver det for meget. Dit udgangspunkt er, at du nu ved, at du med 20% indsats kan få 80% udbytte. Det betyder samtidigt også, at du nu forstår, at 80% af tiden og energien vil være brugt for at opnå de resterende 20%.

Derfor kan det være rigtigt smart at leve efter princippet ”Completion Before Perfection”. Det skyldes grundlæggende, at perfektion i sig selv slet ikke er muligt. Det kan blandt andet skyldes, at du støder på forhindringer eller ganske enkelte, at du overhales inden om af livet.

Et eksempel på sidstnævnte kunne være, hvis du beslutter dig for, at du vil gøre dit badeværelse perfektionistisk rent. Inden du er nået til vejs ende må du desværre konstatere, at du i mellemtiden har svinet rummet til med døde hudceller og løse hår, der ender som støv og nullermænd. Du har helt sikkert også måtte tisse undervejs i processen og har i den forbindelse hvirvlet urinpartikler ud i rummet. Forstår du problemet med perfektion? Perfektion er rent sisyfos-arbejde og dermed formålsløst.

Selv hvis det skulle lykkes dig at stå med det ultimative perfekt rengjorte badeværelse efter mange timers arbejde i sikkerhedsdragt og en overbelastet blære, så vil du ikke tilsvarende være så mange gange gladere for resultatet, end hvis du blot havde ordnet det på 20 min.

Derfor er en vigtig forudsætning for at tage 80/20-reglen til sig, at du accepterer det grundvilkår, at perfektionisme ikke er vigtigt, men at 80% er tilfredsstillende. Dermed bliver du også langt mere effektiv, for i praksis betyder det, at du kan nå fem gange så meget med et udbytte på 80%, end du kan med én ting til et udbytte på 100%.

Gør rent på tid

Prøv i en periode at lav en regel om, at du skal gøre rent efter princippet ”Completion before perfection”. Systemet er ret enkelt, men det fungerer kun, hvis du overholder to vigtige principper:

1. Du afsætter og bruger den aftale tid på et bestemt tidpunkt (fx 2 timer hver weekend)
2. Du stopper, når tiden er gået. (Målet er nået. Du brugte den aftalte tid)

Det kræver naturligvis, at du er effektiv i de timer, og det gælder sådan set det meste i vores liv. Vi er meget ofte kun effektive 20% af vores tid, og her når vi så 80% af vores gøremål. Til gængæld vil vi bruge 80% af vores tid på at udføre 20% af vores gøremål. Ret tænkevækkende.

Jeg vil hævde, at perfektionisme og effektivitet ikke er to kompatible størrelser: Du er nødt til at tage en beslutning. Hvad er vigtigst? “At få tingene udført tilfredsstillende” eller “at få udført noget perfekt”? Jeg håber, at du vælger den første. Det skyldes ene og alene, at den vil give dig en oplevelse af, at du har mange succeser hver dag. Perfektion betyder nemlig modsat, at du stort set aldrig har en succes.