Bullet journal

Denne artikel handler om, hvad Bullet Journal er, og hvad du kan bruge det til, for at glæde dit fremtidige jeg.

Bullet-journaling er en metode, der hjælper dig til at organisere dit liv. Metoden er oprindeligt udviklet af Ryder Caroll, og er tiltænkt din planlægning og strukturering af fx arbejdsopgaver, påmindelser, aftaler og brainstorming.

I dag bruger mange systemet både i private og arbejdsmæssige sammenhænge, og mange udvikler meget personlige og kreative Bullet Journals. I denne artikel får du indblik i tankerne bag Bullet Journaling og konkrete eksempler på, hvordan du kan bruge systemet til at skabe et liv oppe.

Hvad er BUJO

Bullet Journal kaldes i daglig tale for BUJO. For de fleste brugere af BUJO gælder det, at de anvender en notesbog med små prikker i. De er nemme at få fat i til både store og lave priser. Fx kan du i ”Tiger of Copenhagen” erhverve dig en BUJO for den nette sum af 40 kr. Kvaliteten er udmærket og faktisk bedre end nogle af de dyrere mærker.

Hvis du vil investere i bedre kvalitet, kan du typisk købe en BUJO til et par hundrede kroner. Kvaliteten af papiret har betydning for, hvor meget ghosting, der er på siderne. Det vil sige, hvor meget dét, på den ene side, skinner igennem på den anden side af papiret.

Der findes et hav af videoer på you-tube, hvor du kan finde masser af inspiration til, hvordan du kan opbygge din BUJO. Jeg vil dog gerne her fremhæve, at det er DIN personlige BUJO. Hvad du bruger den til, hvordan du vælger, at den skal se ud, og hvad du putter ind i den, er helt op til dig.

Der findes ikke nogen måde, der er mere rigtig eller forkert end andre. Min egen erfaring er, at du med tiden opdager dine behov, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer for dig.

Hvad kan du bruge BUJO til?

Mange bruger deres BUJO til at holde styr på arbejdsopgaver og aftaler. På den måde fungerer den som en kalender. Der er også mange, der bruger den til at tracke sig selv fx hvor mange skridt, de har gået hver dag, hvor mange grøntsager, de har spist eller, hvordan deres humør er. Det vender jeg tilbage til senere, for det er ikke helt lige meget, hvordan du bruger den til personlig udvikling, hvis det virkeligt skal rykke.

BUJO kan også bruges til at indsamle inspiration, gode ideer og spontane indfald. Det kan være, du har planer om at ville renovere stuen. I den forbindelse kan din BUJO bruges som moodboard, hvor du indsætter farveprøver, ideer til tekstil og tekstur og til de møbler, du ønsker. På den måde kan du arbejde med den stemning, som du ønsker, at det færdige rum skal indgyde til.

Personligt bruger jeg også min BUJO som dagbog og til at indsamle minder. Det kan være fra en ferie i London med min søn, fra en rund fødselsdag eller bare fra ”en god sommerdag i haven”. Jeg har også for vane at sætte et billede af mig selv ind i den i forbindelse med min fødselsdag.

De tre bedste fordele ved BUJO er for mig at se, at du får en notesbog, der er skabt 100% efter dine behov, at du hele tiden kan justere på indholdet i bogen på baggrund af dine behov nu og her og så det faktum, at alt er samlet ét sted.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan man kan bruge sin BUJO til at skabe et liv oppe. Her tager jeg udgangspunkt i 3 hovedområder:

• Effektivitet og produktivitet
• Forbedret mental ydeevne.
• Vaneændringer

Effektivitet og produktivitet

Forudsætningen for, at du kan blive mere effektiv og produktiv er, at du har overblik. Ellers kommer du hurtigt til at zappe mellem dagens gøremål. Det er nemlig hjernens naturlige handlemønster. Der skal naturligvis være plads til spontanitet i livet, men som med alt andet her i livet, er det en balancegang.

Når du sætter dig ned med din BUJO og begynder planlægningen af din dag, vil du måske starte med at se på din to-do liste for dagen. Det er med til at skabe overblikket. Til forskel fra andre to do lister, vil man i en BUJO sætte en “bullet” foran alle punkterne. Når opgaven er løst, laves den dog om til et kryds der indikerer, at opgaven er løst.

De fleste brugere af BUJO bruger udover en bullet også andre tegn (de såkaldte keys). Det kan være en lille åben cirkel, der indikerer en aftale eller et møde. Når dette er overstået kan man markere det ved at lave den åbne cirkel om til en lukket cirkel.

Med små simple tegn, såkaldte keys, indikerer man, hvilken type opgave, der er tale om. En prik er i mit system betyder at det en opgave, og når den er løst, bliver den lavet om til et kryds. En lille åben cirkel er en aftale, og når den er klaret, fyldes den ud i midten, så den bliver lukket. Man laver sine egne keys efter smag og behov.

Hver gang du har løst en opgave på din liste, udfører du en handling og den handling udløser et skud dopamin, som er det hormon der giver os en dejlig lykkefølelse. Selve følelsen gør, at vi er mere tilbøjelige til at løse endnu en opgave, for at få et nyt skud dopamin.

Det er essentielt for BUJO at man ikke bare laver en liste, men at man også interagerer med den løbende hen over dagen. Det betyder nemlig også, at du hele tiden trækker din opmærksomhed hen på det, du satte dig for fra morgenstunden.

Står du overfor større arbejdsopgaver kan du med fordel bryde arbejdet ned i mindre bidder. For det første giver det dig flere succesoplevelser, og for det næste vil overskueligheden fremme din produktivitet.

Jo mere konkret du kan formulere dig, jo bedre er det for din produktivitet. Som jeg også er inde på i artiklen ”80/20-reglen” giver det rigtig god mening, at du tidsbestemmer dine opgaver. Det øger nemlig også produktiviteten.

Kombinationen af konkrete mål og tidsfastsættelse er helt optimalt. Det kan virke meget stringent og for struktureret. Her skal du selv ind og mærke efter, hvad der fungerer for dig. Men gør dig selv den tjeneste i det mindste at prøve det af. Først derefter ved du reelt, om denne form for struktur er noget, der fungerer for dig eller ej.

Forberedt mental ydeevne

Noget af det, der har vist sig at være rigtigt effektiv for mig er brugen af såkaldte ”rapid logs” (se billede ovenover). Det er en liste i min BUJO hvor jeg hurtigt og nemt kan nedfælde de tanker, ideer og påmindelser, der opstår i løbet af dagen. Det kan være ting jeg skal huske, noget jeg gerne lige vil have tjekket på et senere tidspunkt eller aftaler jeg skal have i hus. Dvs. alt det, du ved du skal, men som du endnu ikke har fundet tid til.

Det smarte ved at bruge rapid logs er, at du får tømt hovedet. Gør du ikke det, vil du nemlig binde en masse energi til at huske dig selv på det om og om igen og det er fx sådanne tanker, der kan forhindre dig i at falde i søvn om natten.

Hjernen er ikke beregnet til at fungere som opslagstavle. Hver gang du bruger den til det, optager det plads og energi, der kunne bruges på at udvikle og handle. Ved at placere disse i en BUJO beroliger du din krybdyrshjerne og kan falde til ro.

Når du oplever at du kommer i mål med de ting du har sat dig for, stiger dit selvværd. Det skyldes at du begynder at få tiltro til, at du kan udrette noget, at du er sej og har styr på dit shit. Men det betyder også, at du træner dig selv i at være forpligtet på dig.

Det er en god træning at betragte alle ens to do´s som aftaler man har lavet med sig selv – og som på lige fod med andre aftaler du laver med andre, ikke sådan bare lige lader sig ændre i tide og utide

Vaneændringer

Noget af det, som jeg ofte ser at BUJO bliver brugt til er vaneændringer. Det er den også rigtig god til, men kun hvis man bruger den rigtigt. Ofte ser jeg folk, der fx tracker deres humør. Det undrer mig, at man kan det, når vi alle højst sandsynligt på daglig basis i højere eller mindre grad mærker de fleste af de 7 grundfølelser (vrede, afsky, tristhed, overraskelse, frygt, foragt og glæde).

Din adfærd og dine handlinger afslører, hvad du føler. Hvad du føler afslører, hvad du tænker om dig selv og andre #oppeteori

En sådan tracker vil ikke sige så meget om, hvordan du har det, men meget mere noget om, hvad du har fokus på den pågældende dag og dermed siger den reelt set mere om dine tanker end om dine følelser. Samtidigt får sådan en tracker ofte lov at stå alene. Dvs. at der ikke forgår et egentligt refleksionsarbejde. Trackere er rigtig gode til mange ting, men de er sjældent konstruktive, hvis ikke man bruger dem til at blive klogere på sig selv og på at ændre adfærd.

Det er dejligt at have mål, og jeg opfordrer dig så absolut til på daglige basis at sætte mål, ligesom jeg anbefaler, at du har langsigtede mål. Men det er ikke nok at have et mål og så måle på målet i det daglige.

Mange mennesker, mig selv inklusiv, kan føle sig voldsomt motiveret af at have en tracker. Men som ved alt andet tilvænning af nye vaner sker der efter ca. 2 uger det, at vi løber tør for viljestyrke. Herfra skal vi køre på et helt andet drive, nemlig dit ”hvorfor-hvorfor-hvorfor”.

Det første du skal, når du gerne vil ændre en vane er derfor at blive bevidst om dit hvorfor-hvorfor-hvorfor. Mange holder sig til et enkelt “hvorfor”. Et eksempel kan være: Du vil gerne tabe dig 10 kg. Hvorfor vil du det? Svarer du: ”fordi jeg er blevet for tyk” så spørger jeg: ”hvorfor er du blevet for tyk?”. Du svarer måske: ”fordi jeg spiser for meget slik om aftenen foran fjernsynet” og så spørger jeg igen for 3. gang: hvorfor spiser du for meget slik om aftenen foran fjernsynet? Og det kan være, at dit svar her er ”fordi jeg keder mig”.

– Så er der hul igennem til reelt arbejde med vanerne. Det er nemlig ikke vægten, der er problemet. Det er derimod din kedsomhed, som du skal arbejde med. Og selv kedsomheden kan du jo lige trække igennem ”hvorfor-hvorfor-hvorfor”-metoden. Hvorfor keder du dig? Er du reelt set ensom, træt eller savner du noget spænding i dit liv?

Jeg synes det er helt vildt fint at du tracker din vægt – det må du gerne, for det er også med til at fortælle en historie om dig og giver dig værdifuld information om dig selv. Men gør dig selv den tjeneste også at tracke dine ”hvorfor” fx de følelser, der giver anledning til, at du spiser slik om aftenen og de ting du gør for at fjerne kedsomheden, som ikke er slik. Det kunne fx være at gå en tur, ringe til en veninde eller tage et bad.

3 gode råd

”Do something today, that your future self will appriciate you for”

1. Din BUJO bør ikke være et omfattende projekt i sig selv. Hvis du som mig hygger med at tegne og farvelægge, så gør det. Det er jo også en gave i sig selv at nyde kreativiteten, hvis den er i dig. Men det er også vigtigt at du accepterer, at du vil lave fejl, at nogen sider bare ikke helt fungerer som du havde håbet på. I sådanne situationer skal du huske formålet med din BUJO: At organisere dit liv, at nå dine mål eller minde dig selv om, hvem du er. – Og der er ingen skam i at erkende, at man ikke er 100% fejlfri.
2. Din BUJO er din private bog til tanker, gøremål, drømme og ideer. Det er dig der bestemmer, hvad du vil bruge den til, hvordan den skal se ud og hvad den skal gøre for dig. For det er sådan set det eneste krav der er: At den skal gøre noget for dig, andet end blot at være tidsspilde.
3. Der vil være mange gøremål i en BUJO du ikke får gjort. Det er fint. Sådan er livet jo, at der opstår forhindringer eller spontane indfald. Du kan gøre det, at du “merger” opgaven dvs. flytter den til næste dag. Det kan du i virkeligheden gøre i en uendelighed, men det kan være en rigtig god ide at lave en aftale med dig selv om, at du max må flytte en opgave 3 gange. Derefter skal du enten opprioritere den eller ganske enkelte slette den ud fra devisen om, at den ikke er vigtig nok.