Alle levende væsner er styret af homøostase, der betyder “opretholdelse af indre ligevægt”. Du finder det alle steder i naturen og i mennesket. Det er en af biologiens vigtigste grundpiller.
Kroppen er designet til selv at opnå denne balance, ved at systemer og organer i kroppen påvirker hinandens funktioner gensidigt. Dermed kan kroppen selv sikre sig, at det indre miljø fungerer inden for de grænser, der er for det.
Balance i det indre miljø
Homøostase dækker over en række funktioner der sikrer, at de basale forhold i vores indre miljø, er på plads.Her er der ikke meget plads til slinger i valsen fx når det kommer til ting som næring, ilt og søvn. Men sommetider kan balancen forskubbes, fordi der sker ting i den ydre verden, som man er nødt til at handle på fx i forbindelse med kamp-flugt mekanismerne.
Det hektiske liv vi lever i dag betyder, at vi nemt kommer til at udfordre vores systemer og dermed homøostasen. og det påvirker vores sundhed og velvære
Det er blandt andet blodets kredsløb, der bidrager til reguleringen af homøostase i kroppen. For det er gennem blodet at næringsstoffer, hormoner og ilt transporteres til cellerne, og affaldsstoffer transporteres væk fra cellerne. Derudover spiller nervesystemet en vigtig rolle, da det fx er den, der regulerer blodtilførslen til organerne. Sidst, men ikke mindst, påvirker hormonsystemet kroppen gennem signalstoffer. Hver for sig påvirker de således systemet og dermed hinanden, og altid med det samme mål: at opnå balance
Kroppens lønkonto
Din krop fungerer som en lønkonto: Hver dag når du vågner, går du i gang med at forbruge. Løbende vil du sætte lidt ind på kontoen, når du fx spiser eller hviler dig, og om natten bliver du med søvnen tanket op samtidigt med, at kroppen reparerer dagens slid og skader.
Det lyder jo umiddelbart som balance, men hvis du kun får 200 kr. i løn om dagen, men du forbruger for 400 kr. kommer du hurtigt i underskud. Og så kommer kroppens inkassatorer og gøre krav på det, du skylder.
I bund og grund handler homøostace om at kigge på forholdet mellem vores ressource på den ene side og vores stressorer på den anden side
Ressourcerne er fx tid, penge og energi og fortæller noget om vores kapacitet, altså vores maksimale ydeevne. Stressorer er alt fra dine vågne timer, opgaver på arbejde og i hjemmet, et barn der ikke vil sove, forarbejdede fødevarer, vitaminunderskud, bekymringer, skader på væv, dårlig cirkulation i kroppen osv. Stress er altså langt mere end følelsen af at have travlt.
Stress
Vi taler i udgangspunktet generelt negativt om stress, men det er en fejl. For stress er en overlevelsesmekanisme. Når vi bliver stresset, udløser vi kortisol, der spiker vores blodsukker, så vi kan yde vores bedste i spidsbelastningssituationer og dermed sikre os overlevelsen.
Det er ret smart, når man en meget sjældent gang står der på savannen overfor en glubsk tiger. Det er knap så smart, når man lever i en tid, hvor tigeren lurer omkring hvert gadehjørne forklædt som deadlines, børn der græder, når de afleveres i vuggestuen, rødvin om fredagen og kage om søndagen, forarbejdede fødevarer, medicin og en helt vanvittig informationsstrøm, der rammer os i hovedet fra tidlige morgen til sen aften.
Man kan som sådan ikke skelne mellem god og dårlig stress. Stress er stress. Det er heller ikke sådan at stor stress er værre end lille stress, for når alt kommer til alt, så handler det ikke om, hvor stresset en bestemt situation var, men hvor stor kapacitet der er. Derfor er det vigtigt at forstå det enkelte menneskes kapacitet.
Men skal man absolut udråbe noget til være bedre end andet, så er det nok den langvarige stress i små doser, der i sidste ende er det, der tager livet af os eller i bedste fald, forringer vores livskvalitet.
Kroppen reagerer
Vores kroppe kan udholde meget, men når ubalancen mellem ressourcer og stressorer bliver for stor over for lang tid, og kroppen har opbrugt reserverne, betyder det, at der kommer en reaktion. Det sker fordi hjernen er nødt til at prioritere, hvor den skal og ikke skal bruge de sparsomme ressourcer. Og da hjernen i sig selv forbruger 15% af vores energi i hviletilstand og er hele forudsætningen for, at vi overlever endnu en dag, så er det hjernen, der først og fremmest prioriteres.
Nogle af de meste karakteristiske tegn på et system, der er i ubalance er de klassiske stress-symptomer som hjertebanken og dårlig søvn, men det viser sig også i form af en krop, der gradvist får mere og mere ondt, en fordøjelse som ikke kører optimalt eller tanker og følelser, der trækker dig rundt i manegen. – alt sammen forhold som en dygtig kropsterapeut bør have fokus på.
Kroppen er pga. homøostase umanerlig god til selv at hele og sikre sig den der gode grundlæggende følelse af velbefindende, som vi alle længes efter, hvis vi ikke har den. Men for at opnå det, må man forstå, hvordan kroppen også selv går ind og træffer de nødvendige beslutninger, der sikrer os vores overlevelse. Og her er hjernen som sagt altid første prioritet.
Derfor vil store ubalancer oftest manifestere sig i de laveste niveauer først fx i fordøjelsen eller musklerne. (læs mere om kroppens hierarki her)
“Hjernen er ikke interesseret i om du er lykkelig. Den er interesseret i at du overlever”
Energi
Måske har du tidligere hørt om at kroppen er fyldt med energi, og at kropsterapeuter er sådan nogen, der frigiver stagneret energi. Det kan hurtigt komme til at lyde meget mystisk og sommetider bliver det det også selv i min optik, men faktum er, at det med energien er god nok. Det er faktisk slet ikke så mystisk endda, som det nogle gange fremstilles.
Tænk fx på, at din krop består af muskler, der er bygget op af proteiner og fedtdepoter. Disse kan omdannes til sukker, hvilket er hjernens benzin. Så hvis den mangler sukker for at fungere, så sørger den for at nedbryde fedt og protein og omdanne det til sukker. Det kan give ømme muskler, og som behandler bliver opgaven ikke at spørge “hvor”, men også “hvorfor”.
Længerevarende smerter i kroppen er nemlig aldrig i sig selv et isoleret problem og slet ikke når det ikke er et lokalt problem fx højre knæ, men derimod begge ben. Det er derimod i højere grad et tegn på, at kroppen nedprioriterer disse dele af systemets vedligehold for at tilgodese det, der har størst betydning for vores overlevelse.
“Kroppens valuta er hverken tid eller penge – det er udelukkende energi”