De fleste kender til inflammation fx i forbindelse med en øm hals, udslæt eller en forstuvet ankel. Ofte bruges ordet lidt negativt fx når man taler om vigtigheden af at spise anti-inflammatorisk, men inflammation er en fuldstændig normal og i høj grad en ønsket reaktion, der igangsættes af vores immunforsvar med henblik på overlevelse.
Hvad er inflammation?
Inflammation er en respons i kroppen og udgør en afgørende rolle for vores biologiske forsvarsmekanismer. Det er immunsystemet, der udløser inflammation som en beskyttelse blandt andet mod sygdomme, vævsskader og stoffer, der generer os.
Når immunsystemet igangsætter inflammation, sker det blandt andet ved aktivering af såkaldte immunceller, der sendes til det område, der er skadet eller inficeret. Som et led i inflammationsprocessen sker der to overordnede ting: dels sendes der informationer af sted til immunforsvaret om omfanget, dels går små specialiserede celler i gang med at ødelægge det, der truer kroppen. På den måde foregår der både en aktiv bekæmpelse og en koordinering med immunforsvaret.
Hvorfor opstår inflammation?
Der er mange faktorer, der kan forårsage inflammation fx infektioner, skade på væv, giftstoffer, autoimmune sygdomme og andre kroniske lidelser.
Når der er tale om skader på vævet, fx hvis du har skåret dig eller brækket et ben, har den inflammatoriske respons til formål at igangsætte en vævsreparation.
Sygdomme der er opstået pga bakterier, vira eller svampeinfektioner giver som regel en mere lokal eller systemisk inflammation. Så selvom inflammation kan forårsage smerte og ubehag, er det ret afgørende for, at vi kan forblive sunde og for, at vi kan hele op efter en skade eller sygdom.
Ud over den inflammation, der skyldes mere akutte fænomener eller sygdom i kroppen, så har vores livsstil også stor betydning. Rygning, usund kost og fedme er fx alle sammen faktorer der fører til det, man kalder “kronisk lavgradig inflammation”, der betyder at man hele tiden har lidt inflammation i kroppen og selvom man sjældent mærker til det, ved vi at det er forbundet med udvikling af en lang række sygdomme
Typer af inflammation
Man kan opdele inflammation i to typer: akut og kronisk inflammation.
Den akutte er som nævnt, når kroppen responderer øjeblikkeligt på en skade eller en infektion. Det mest kendetegnende ved dette er at huden bliver rød, varm og hævet og det berørte område vil være følsomt over for smerte.Det aftager som regel ret hurtigt fordi det forsvinder når problemet er løst.
Den kroniske inflammation skyldes derimod en langvarig og vedvarende inflammatorisk proces og kan stå på i uger og op til flere år. Vi forbinder det ofte med sygdomme som leddegigt, astma, visse tarmsygdomme og hjerte-kar-sygdomme
Den akutte inflammation er med andre ord en gavnlig proces, mens den kroniske kan have en skadelig effekt på kroppen. Det skyldes blandt andet, at den langvarige aktivering af immunsystemet kan føre til vævsskader og til udvikling eller forværring af forskellige sygdomme og tilstande fx åreforkalkning (og heraf hjertesygdomme), kræft, alzheimers og multipel sklerose
Hvad gør man med inflammation?
Den akutte inflammation skal man typisk ikke gøre noget ved. Meget tyder på, at man fx skal lade være med at kuldebehandle på nyopstået skadet væv, da det kan være med til at forsinke helingsprocessen. Præparater som ibuprofen kan dog ofte være nok til at lindre symptomerne
Når det kommer til den kroniske inflammation, er det derimod vigtigt, at man sætter ind for at håndtere det. I visse situationer kan der ordineres immunsænkende medicin, men for de fleste kræver det en gennemgående livsstilsændring, der inkluderer optimering af KRAMSS-principperne: Kost, rygning, alkohol, motion, søvn og stress.
Læs mere om KRAMSS her
Vi kan ikke altid mærke, om vi har en inflammation i kroppen, og man kan sagtens have det godt og føle sig sund og stærk og så have et immunforsvar, der er gået amok.
Meget ofte behandles inflammation ved at sænke den, men uden at tage fat om årsagen.
Den bedste måde at kontrollere inflammationen på, er ved at identificere dens udløsere og årsager,og dermed give kroppen en mulighed for at opnå en naturlig immunbalance. Det kan man opnå gennem en anti-inflammatorisk livsstil, der i sin enkelthed handler om:
- Spis autentisk, dvs. mad, der ikke er forarbejdet. Det betyder ofte frugt, grønt, fuldkorn og generelt en plantebaseret kost, der i sig selv er anti-inflammatorisk
- Spis den sunde fedt fra fx oliven, nødder og avocado og sørg for at få omega 3 gennem fisk (typisk findes det i små fisk som sardiner og sild, men også fra vild laks)
- Motion
- Afslapning og afspænding som yoga eller meditation, vejrtrækningsøvelser og varme bad
- Vær undersøgende på, om der er fødevarer, der trigger inflammation i dig (dvs fødevarer, som du har en intolerance overfor)
- tag probiotika dagligt for at forbedre din tarmflora og reducere inflammation
- tag dagligt en multivitaminpille, der også bidrager til at reducere inflammation
Antiinflammatorisk kost
Da kosten spiller en afgørende rolle for reguleringen af inflammation i kroppen, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad man putter i munden. Både i forhold til det, man bør spise og det, man ikke bør spise, hvis man vil undgå kronisk inflammation.
Nogle fødevarer som frugt, grøntsager, fed fisk, fuldkorn, nødder og frø er alle antiinflammatoriske, mens fødevarer som sukker, mættet fedt og forarbejdede fødevarer fører til øget inflammation.
Med andre ord kan man spise sig til mindre inflammation både ved at undgå det, der skaber inflammationen og ved at spise det, der nedsætter inflammationen.