Værdier
Værdier udgør både en del af din personlighed og er dit indre kompas, når du skal træffe svære valg. Men hvad er værdier egentligt og hvor stor en rolle spiller de i vores liv – både når vi lever efter dem og når vi ikke gør?
Der er inden for coaching mange forskellige bud på, hvad værdier er. I denne artikel tages der udgangspunkt i det videnskabelige og i Dan McAdams personlighedsteori, der bygger på, at personligheden består af tre elementer, der tilsammen skaber den individuelle personlighed. De tre præsenteres her kort, og uddybes og perspektiveres derefter med andre vinkler end McAdams.
- De disponerede træk er en persons generelle træk. De findes ofte gennem personlighedstest, der bygger på ”Big five personality” og trækteorien. I de disponerede træk finder man begreber som åbenhed, samvittighed, rettethed (introversion/extroversion), behageligheder og neuroticisme. Det væsentligste ved dette element er, at personlighedstrækkene er genetiske og dermed medfødte og derfor er svære at ændre på.
- De karakteristiske tilpasninger er de værdier og normer, som vi tilegnes os i samspil med andre gennem livet. Der er med andre ord tale om eksterne påvirkninger. Det er vores længsler, drømme, overbevisninger, bekymringer og evnen til at håndtere modstand. Det er her, at vi identificerer vores værdier. I modsætning til de disponerede træk kan vi i nogen udstrækning ændre på disse, men det kræver ofte også en del arbejde, da de er meget indgroede i os. Langt de fleste vil opleve, at deres værdier er stabile hele livet igennem.
- De narrative historier er de fortællinger du skaber, for at give livet mening og retning. Dette kaldes også din narrative identitet. De findes ofte i sætninger som ”Jeg er altid uheldig” eller “Jeg kan bare ikke tabe mig ligesom andre mennesker”. Dette element er det nemmeste sted vi kan skabe forandring, men det er stadig svært fordi vores fortællinger om os selv, er tæt forbundet med det billede af os selv, som vi gerne vil have, at andre har af os. I artiklen om skygger kan du læse mere om begrebet ”persona”.
KERNEVÆRDIER
Det at kende sine egne værdier er vigtigt for alle. Hvis jeg spørger dig, hvad dine værdier er, er jeg sikker på, at du kan remse en del op. Der er også en sandsynlighed for, at jeg nikker genkendende til nogle af dem. Men den måde at tale om værdier på, kan være problematisk, fordi værdierne her bliver meget bløde og subjektive. For at vi kan forstå hinanden, bliver vi derfor nødt til at definere, hvad ordet betyder for dig og for mig. – og så er det ikke sikkert, at vi længere er enige.
En anden tilgang til værdibegrebet er at betragte værdier som grundlæggende og universelle. I denne artikel dykker vi ned i netop denne opfattelse. Det betyder, at tilgangen til værdier i denne artikel er forskningsbaseret og derfor fremstilles værdierne her ud fra objektive kriterier.
I gennemgangen af de 10 værdier vil du kunne læse, hvad der ifølge videnskaben definerer værdierne og de afsluttes alle sammen med eksempler på subjektive udtryk, der knytter sig til værdien. Dette er både for at give en bredere forståelse af værdien, men også for at du bedre kan være undersøgende på, hvordan du selv efterlever dine værdier.
Da værdier er ret stabile gennem hele livet, opfordres du til, på lige fod med dine personlighedstræk, at accepter, at dine værdier er en del af den du er. Målet er med andre ord ikke, at du efter fordybelse i arbejdet med værdier skal prøve at ændre dig selv til at blive en anden. Det kan være fristende at prøve at udleve andre værdier, som du selv opfatter som bedre eller mere korrekte. Din opgave er at lære at slutte fred med den du er, og at du arbejder målrettet efter at leve i liv i overensstemmelse med dine værdier.
Konflikter afslører dine værdier
Når du har problemer i dit liv skyldes det sikkert, at de eksterne værdier ikke harmonerer med de interne værdier. Det siger sig selv, at det hurtigt kan ende med konflikter fx i et parforhold, hvis man har forskellige passioner, motiveres af noget forskelligt eller ikke værdsætter de samme ting. Omvendt vil du opleve, og jo mere værdierne i dit liv og dine relationer harmonerer med det liv du lever, jo mere glad bliver du og jo mere stiger dit engagement.
Det at arbejde med sine kerneværdier er vigtigt, fordi det giver dig et mere nuanceret billedet af dig selv, men også af andre. Kombinerer man ens personlighedstræk og narrativer med ens værdier får man et meget helstøbt billede af sig selv. Du bliver du andre ord meget klogere både på dig selv, men også på, hvorfor der er ting der fungerer, eller ikke fungerer for dig i dine relationer, i dit arbejdsliv eller i verden i det hele taget.
Værdier og motivation
Der er naturligvis en klar sammenhæng mellem vores værdier og vores motivation. I artiklen ”Motivation” kan du læse mere om dette, men her understreges det blot, at værdier og indre drivkraft hænger uløseligt sammen. Det er en vigtig viden at have med, for det kan forklare, hvorfor der er nogle områder i dit liv, som du ikke lykkes med. Måske er det på tide at slutte fred med, at det er sådan det er og så i stedet søge de ting, der både motiverer dig og som er værdifulde for dig.
Du bør også bruge denne viden til at forstå dig selv i krisetider. Det forholder sig nemlig sådan, at jo mere uro og ubalance, der er i dit liv og i dit mindset, jo kraftigere vil dine vigtigste værdier vibrere. Samtidigt bliver dine lavest scorede værdier mindre vigtige. Du kan sammenligne det med de mekanismer i kroppen der opstår, når du oplever frygt og akut stress, hvor kroppen koncentrerer sin energi til de store muskelgrupper, og hvor man derfor får kolde fødder og hænder.
Værdier som universielle
Shalom H. Schwartz har defineret 10 universelle kerneværdier. Han har i over 50 år forsket i værdier og hans resultater stammer fra 47 lande. På den baggrund har han defineret ti universelle kerneværdier, der i følge ham går på tværs af lande, kulturer, religion, sprog, køn og alder.
Som nævnt i indledningen er der således tale om en forskningsbaseret tilgang til begrebet værdier. I hans forsknig er der indsamlet og bearbejdet massive mængder data, der lever op til højeste standarder. Værdier bliver i Shaloms forståelse betragtet som objektive størrelser og som noget, der er relativt stabilt over tid for den enkelte. Derfor kan de forudsige en del om menneskets adfærd, og dermed om hvem du er.
Iflg. Shalom Schwatts defineres kerneværdier således: ”Værdier er et udtryk for, hvad der er vigtigt for mennesker og hvad der driver, inspirere og motiverer os. Baseret på ens kerneværdier vurderer man personer, begivenheder og handlinger – som mere eller mindre værdifulde”
Skemaet viser hvordan de 10 kerneværdier forholder sig til hinanden. Fx er godgørenhed (benevolence) og præstation hinandens diametrale modsætninger, mens der ikke er langt fra præstation til hedonisme. I skemaet kan du også se, at de 10 værdier inddeles i fire grupper, der overordnet set har nogle lighedspunkter:
- Forandringsparathed er knyttet til selvbestemmelse, stimulation og delvist hedonisme
- Transcendense er knyttet til universalisme og godgørenhed
- Bevarelse er knyttet til tradition, konformitet og sikkerhed
- Selvforbedring er knyttet til magt, præstation og delvist hedonisme.
Shalom H. Schwartz´ kerneværdier
- Godgørenhed. Denne værdi handler om at vedligeholde og øge velfærden for dem tættes på, dvs. dem man holder af og identificerer sig med fx venner, familie og kolleger. Det sker på baggrund af en indefra kommende motivation til at samarbejde og støtte ens social relationer. Dette kan skabe forhindringer for at opnå egen succes.
Subjektive værdier der kan være knyttet til godgørenhed: hjælpsom, venlighed, tilgivende, omsorgsfuld, pålidelig, loyal og oprigtig. - Universalisme. Denne værdi handler om at bestræbe sig på at forstå, værdsætte, tolerere og beskytte velfærden af alle mennesker og naturen. Den adskiller sig således fra ”godgørenhed” ved, at den også er rettet mod mennesker, dyr og natur, man ikke umiddelbart er forbundet med. Ofte er man optaget af begreber som ligestilling og retfærdighed.
Har man denne kerneværdi, lever man altruistisk og sætter ofte andres behov før ens egne. Med denne værdi kan man også komme i konflikt med andres eller egen værdi for godgørenhed, da man i valget vil tage hensynet til fx naturen eller nødsramte fremmede i krigshærgede lande frem for ens nærmeste.
Subjektive værdier der kan være knyttet til universalisme: tolerance, lighed, naturelsker, harmoni og skønhed i alt, retfærdig, fredlighed og livsvisdom. - Selvbestemmelse. Denne værdi handler om at have selvstændige tanker og at handle selvstændigt, og om at udforske og skabe ens eget liv og miljø. Der er et udpræget behov for at mestre og for at have kontrol over egne evner og muligheder, samt et behov for autonomi og uafhængighed. Dens modsætning vil ofte være at finde i værdier som konformitet, sikkerhed og traditioner.
Subjektive værdier der kan være knyttet til selvbestemmelse: frihed, videbegærlig, uafhængig, kreativitet, målorienteret, selvværd og privatliv. - Stimulation. Denne værdi handler om at fremstå som original og anderledes og om at søge udfordring og spænding i livet. Den udspringer fra selvbestemmelse, men adskiller sig ved, at der ikke er det samme behov for at mestre, men mere for at få selve stimuleringen fx som en vovehals. Til gengæld er der fokus på forandring og muligheder, og derfor er denne værdis modsætning værdier som tradition og sikkerhed.
Subjektive værdier der kan være knyttet til stimulation: mod, forandring, spænding, afveksling, nytænkende, vild og oplevelse. - Hedonisme. Denne værdi handler om at opnå selvtilfredshed og nydelse. Man gør det man selv vil, og lader være med at gøre det, man ikke vil. Omdrejningspunktet er altid rettet mod nydelse, så man gør måske noget, man ikke gider, men man gør det kun for at opnå nydelse et andet sted. Endemålet vil altid være at opnå mest mulig nydelse for mindst mulig indsats.
Subjektive værdier der kan være knyttet til hedonisme: livsnydelse, selvforkælelse, tilfredsstillelse og selv-prioriterende. - Præstation. Denne værdi handler om at opnå personlig succes ved at demonstrere egne kompetencer i overensstemmelse med den omgivende kulturs sociale standarder. Den personlige succes kan dermed variere fra kultur til kultur og fra miljø til miljø. I den forstand vil værdien her meget ofte udtrykkes gennem andre mere subjektive værdier, der er gældende der, hvor man ønsker at præstere. Med andre ord afhænger den personlige succes i høj grad af omverdens standarder for succes. Denne værdi er ofte forbundet med værdien magt.
Subjektive værdier der kan være knyttet til præstation: intelligens, succesrig, fremgang, ambitiøs og indflydelsesrig. - Magt. Denne værdi handler om at opnå social status og prestige, men også kontrol og dominans over andre folk og ressourcer. Ordet magt skal forstås som det engelske “power”, der er noget mere positivt end den danske oversættelse “magt”. Værdien handler om at opnå social agtelse og om, at opnå eller bevare en dominerende stilling inden for et socialt system. Magt og præstation kan høre sammen, fordi de har mange ligheder, men de adskiller sig ved, at præstationsværdien primære motivation ligger i at præstere og opnå succes, hvor magts primære motivation er at opnå kontrol over resurser og personer.
Subjektive værdier der kan være knyttet til magt: respekt, anerkendelse, materiale goder, respekt, autoritet og herredømme og omdømmeorienteret. - Sikkerhed. Denne værdi handler om at bevare følelsen af sikkerhed, harmoni og stabilitet i samfundet såvel som i sig selv og sine relationer. Ofte vil krævende og ukendte udfordringer opleves som truende, i modsætning til fx de, der har værdien stimulation.
Subjektive værdier der kan være knyttet til sikkerhed: sundhed (fysisk, økonomisk, mentalt osv), ordentlighed, ro og fællesskab. - Konformitet. Denne værdi handler om at kontrollere og være tilbageholdende i handlinger, tendenser og impulser, der kan forårsage skade, gøre andre kede af det eller, som trodser sociale normer og forandringer. Den placerer sig sammen med godgørenheden, da mennesker med denne værdi søger at forbedre deres relationer til andre mennesker. Godgørenhed motiveres af at øge samarbejdet og trivslen, mens man ved konformitet mere styres af frygten for at ryge ud af fællesskabet. Derfor indebærer denne værdi også en grad af underkastelse over for autoriteter og primære omsorgspersoners normer og regler.
Subjektive værdier, der kan være knyttet til konformitet: respektfuld, autoritetstro, høflighed og pligtopfyldende. - Tradition. Denne værdi handler om at respektere, være forpligtet på og acceptere de normer og ideer den traditionelle kultur eller religion, man tilhører, foreslår. Fælles for konformitet og tradition er, at man sætter sig selv i anden række. Forskellen er dog, at man i konformitet sætter sig selv i anden række i forhold til de nærmeste relationer. Ved tradition er det mere abstrakte ideer eller kulturelle normer, der dikterer fx religion eller politisk orientering.
Subjektive værdier der kan være knyttet til tradition :Beskedenhed, respekt, tradition, beherskelse, accept og ydmyghed.
Den seneste forskning fra Shalom peger på yderligere to kerneværdier: 11) Image, der handler om vores ansigt udadtil og 12) Beskedenhed, der lægger sig op ad konformitet og godgørenhed, men som i højere grad er knyttet an til at være ydmyg og ikke forlange for meget.
Personlighedstræk og værdier
Som tidligere nævnt i artiklen ”Personlighedstræk” er der forskel på disse og vores værdier. De udgør hver for sig en brik i vores forståelse af, hvem vi er som individer. Alligevel kan man se, at der er nogle sammenhænge mellem personlighedstræk og værdier, men uden at man dog deraf kan drage den konklusion, at de altid er indbyrdes forbundet eller at man qua en bestemt personlighedsprofil også per automatik har nogle bestemte kerneværdier.
Der er nemlig større sandsynlighed for, at der ikke er sammenhæng mellem dine personlighedstræk og dine kerneværdier, og det er måske forklaringen på, hvorfor vi hver og især har så forskellige personligheder. En af de oplagte årsager til dette er, at dine personlighedstræk er medfødte og at dine værdier er betinget af det miljø, du har været i under din opvækst.
Alligevel kan man godt antage nogle ting. Fx at værdier som godgørenhed ofte hænger sammen med grønne personligheder og at stimulation ofte ses hos gule, og at tradition ses hos de blå, mens de røde ofte har præstation som kerneværdi. Det er en udmærket tommelfingerregler, men du bør ikke ophæve dem til almengyldig ret. Dine værdier er med andre ord ikke forudbestemt af dine personlighedstræk. Som du læste i indledningen skal du huske, at din unikke personlighed består af tre elementer: dine personlighedstræk, de karakteristiske tilpasning fx værdier og dine narrativer.
Om alle mennesker har alle værdier i sig, er der stadig tvivl om. Man kan i tests se, at de fleste scorer point i alle værdier, men omvendt er det også lidt et paradoks, at man kan have modsatrettede værdier. Noget tyder på, at det er normalt at have 4-5 værdier, der primært påvirker ens adfærd. Men i virkeligheden er det mest interessant at se på top tre og bund tre. Uanset om man dykker ned i tre eller 10 værdier skal man dog være opmærksom på, at de er hierarkisk opbygget dvs. at nogle påvirker din adfærd mere end de andre.
Når man laver en værdi-test vil man typisk score på alle 10 værdier, og derfor bør man også bruge lidt tid på at se på helhedsbilledet. Det gælder både de tre værdier du scorer højest i, og de tre værdier, du scorer lavest i og ikke mindst deres indbyrdes forhold.
En anden vigtig ting, der også er vigtig at se på er, i hvor høj grad de forskellige værdier scorer nogenlunde samme værdi.
Ser vi her på mit resultat ligger selvbestemmelse, præstation og magt øverst. De to første er meget ens, mens magt trods alt har en del konkurrenter i form af stimulation, hedonisme og sikkerhed. Omvendt ligger tradition, konformitet og universalisme lavt, men tradition er markant lavere. Det giver sig selv, at der er en konflikt mellem selvbestemmelse og tradition. De er i mange henseender hinandens modsætninger.
Når værdierne trues
Når krybdyrshjernen aktiveres og kortisol-niveauet stiger, fx i forbindelse med en krise, vil værdierne ofte intensiveres og forstærkes. Det er noget man især kan se under Corona-krisen og under det amerikanske præsidentvalg i 2020, hvor polerne er blevet intensiveret og har skabt spild i befolkningen.
Min hypotese er dog, at jo mere i balance man er, og dermed jo mere du lever i overensstemmelse med egne værdier, jo mindre vil du frygte at miste dem, og deraf opstår et overskud til også at rumme andres værdier (som jo basalt set også er dine værdier, om end de hos dig scorer lavt)
Fordi vores værdier er skabt allerede i barndommen og ungdomsårene og dermed er tæt forbundet med vores egen oplevelse af os selv som individer, vil vores værdier privat og i arbejde være ret ens. Det skyldes, at værdier er relativt stabile igennem hele livet.
Hvis du oplever, at det ikke helt er tilfældet i dit liv, kan det skyldes, at du anvender nogle strategier det ene eller andet sted, fordi det er vigtigt eller nødvendigt. Du kan jo selv prøve at se på, om dine kerneværdier ikke er de samme, men blot kommer til udtryk forskellige måder i forskellige sfærer.
Find dine kerneværdier
Så længe vi er i relation med andre vil vi korrigere på os selv. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at kun når du er alene, er du autentisk som menneske. Så skal du finde dine værdier, så kan du se på, hvad der er vigtigt for dig, når du er alene. Alternativt kan du foretage en test, der netop måler på de 10 værdier og derefter at se på din personlige top tre og personlige bund tre. Testen kan laves på https://www.idrlabs.com/human-values/test.php.
Når du kender dine objektive værdier, kan du med fordel begynde at arbejde med dine egne subjektive værdibegreber og se, hvor de egentligt kommer fra. I mit eget testresultat scorer jeg ikke overraskende højt på selvbestemmelse, hvilket ligger fint i forlængelse af min egen subjektive værdi: frihed.