Smertevidenskaben har gjort enorme fremskridt over de sidste årtier, men mange af de gamle myter, der er knyttet til den tidligere gængse opfattelse af smerte, sidder stadig fast i mange mennesker. Formålet med denne artikel er at få ryddet ud i disse misforståelser og give dig en ny forståelse af de smerter du eller andre omkring dig oplever.
Udvidelse af smerteforståelsen
Den moderne smertevidenskab kan siges at blive født tilbage i 1977 af George Engel, der med den såkaldte den bio-psyko-sociale model ønskede en erstatning for den bio-mekaniske model. Siden da, er der forsket meget i smerter og et af de helt centrale resultater kommer fra et studie fra 2015. Her havde man tilfældigt udvalg over 3000 sunde mennesker, der ikke havde begrænsninger pga. smerter. De blev alle scannet for at se på forandringer i ryggen.
Resultatet var interessant, for det viste flere ting:
- Forandringerne var stigende med alderen på lige fod med andre vævsforandringer som fx rynker og grå hår. Det er med andre ord en helt naturlig proces
- Forsøgspersonerne havde som sagt ikke smerter, hvilket understreger, at forandringerne ikke nødvendigvis fører til smerte.
Et andet studie, der er værd at inddrage er et placebostudiefra 1991. Her havde man indrettet et rum med en maskine, der blev trukket ned over forsøgspersonerne hoveder. Forud havde de fået at vide, at det var et smerteeksperiment, hvor de skulle udsættes for forskellige grader af strøm og derpå angive, hvor meget ubehag de følte derved. Men det var selvfølgelig et setup og maskinen gav absolut ingen strøm. Alligevel angav forsøgspersonerne forskellige grader af ubehag, når de fik at vide, at der blev skruet op for volumen. Det forsøget her viser er, at man kan opleve smerte, uden der skal noget som helst, der forandrer eller forstyrrer det fysiske.
Smerte er ikke lig med skade
Forsøget fra 2015 viser som sagt, at der ikke er lighedstegn mellem smerte og skade. Det har ellers været den gængse opfattelse siden 1600-tallet. I den opfattelse ligger også en forventning om, at hvis man fjerner årsagen til smerten, så forsvinder smerten. Men det kan vi meget nemt modbevise fra egne dagligdagserfaringer:
- Kender du ikke det, at du opdager et blåt mærke og ikke aner, hvor det er kommet fra? Et blåt mærke skyldes en skade på karrene, men hvis du ikke har opdaget at skaden er sket, er det jo nok fordi, det ikke gjorde ondt, da det skete. Det er i hvert fald ikke fordi, der ikke er tale om en skade, for det er det. Men kroppen ved, at det er ufarligt og derfor behøver den ikke nødvendigvis lave en smerterespons.
- Eller kender du ikke, at du opdager, at du har pådraget dig rifter eller sår og måske først opdager det, fordi du opdager blodet. Måske tænker du, at det er fordi rifter ikke gør ondt. I så fald, så overvej lige, hvordan det egentlig kan føles, når man laver et papercut.
- Du undrer dig over, hvorfor du en dag vågner med ondt i foden. Du tænker tilbage på dagen før, men kan ikke komme i tanke om noget, før du går flere dage tilbage og husker, at du jo var snublet over en fortovskant.
Skade er ikke lig med smerte
I min praksis oplever jeg ofte, at klienter kommer til mig med ryg- eller lændesmerter og fortæller, at de er blevet scannet, og at der er fundet slidegigt. Det betvivler jeg aldrig, men jeg sætter spørgsmålstegn ved, om det er nok til at forklare, hvorfor de har smerter. Det er er to grunde til:
- Vi ved fra studiet fra 2015, at over 35% af de 20-årige har slidgigt på trods af, at de er raske, smertefrie og uden øvrige symptomer. For de 40-årige er det tal på 68%. Med andre ord, er det mere normalt at have slidgigt som 40-årig end det er, ikke at have det.
- Hvis det er slidgigten, der forårsager smerterne, hvordan kan jeg så gøre mine klienter smertefri? Jeg kan jo ikke ligefrem påstå, at jeg fjerner gigten. Ergo må smerterne skyldes andet og mere end blot slidgigten.
Læs mere om slidegigt her og få aflivet endnu flere myter specifikt om dette
Det at have ondt, uden at der er opstået en skade, er også mere almindeligt, end hvad vi lige går og tror. Her er nogle eksempler på dette:
- Hjernefrys når man spiser eller drikker noget koldt for hurtigt. Det gør virkelig ondt, men det er helt og aldeles ufarligt, og der er ingen skade sket.
- Hovedpine og migræne er også smertefuldt, men heller ikke her er der tale om en skade. Det er en respons, der fremkalder smerten
- Mange småskader gør ofte mere ondt end store skader. Til gengæld går de hurtigt over. Det ved du, hvis du har hamret din storetå ind i et bordben.
- Fantomsmerter, hvor man får ondt i lemmer, der er blevet amputeret, er det mest klokkeklare eksempel på, at smerter skyldes en fortolkning i hjernen og ikke i vævet.
Smerter er en beskyttelsesmekanisme
Har du nogensinde prøvet at udsætte dig selv for smerte fx ved at bøje en finger bagover? Så ved du, at det gør ondt. Men du ved også, at smerten forsvinder igen med det samme og at der dermed heller ikke er noget, der er gået i stykker.
At det gør ondt skyldes at smerterne skal advare dig om, at det du har gang i, måske ikke er så godt, så her har smerten den funktion, at få dig til at stoppe og ændre adfærd.
Smerter siger med andre ord ikke så meget om, om der er skade, men i højere grad, om der er risiko for skade, hvis du fortsætter.
Denne risikovurdering laver kroppen hele siden og de fleste gange opdager vi det ikke, fordi impulserne fra det belastede område sender signaler op til nervesystemet og hjernen, som derefter foretager en fortolkning og en vurdering. Det er nemlig ikke alle smerteimpulser, der får opmærksomhed og dermed et det selektivt, hvornår vi skal og hvornår vi ikke skal opleve smerte.
Vedvarende smerte er multifunktionelle
Selvom man som behandler ofte oplever, at klienter kommer med et fysisk problem, så er det som behandler vigtigt at vide, at problemet altid er forbundet med hjernen og nervesystemet og dermed med det øverste hierarki i kroppen. Med andre ord, så vil længerevarende smerter også altid være et hjerneproblem, der er opstået fordi hjernen er presset eller udsat for fare.
Hjerneproblem betyder ikke, at der er noget galt med din hjerne, men at der er mange inputs til hjernen, som kan være af fysisk, psykisk eller kemisk art og at smerter er multifunktionelle betyder, at de påvirker hinanden indbyrdes. Fx vil psykiske inputs påvirke det kemiske og omvendt. Det oplever man fx når man er nyforelsket. Man kan også opleve, at manglende søvn forårsager større oplevelse af smerte.
Det bevirker nemlig, at den vil prioritere sig selv før fx en lænd, der gør ondt. Så selvom de fleste på min briks kommer med smerter i muskler, led og sener, så er der altid en bagvedliggende problematik i et af de øvrige niveauer i hierarkiet.
Læs mere om kroppens hierarki her
Da smerter altid opstår som resultat af en fortolkning i hjernen, bør vi i udgangspunktet have mere fokus på hjernen og nervesystemet, end på selve kroppen. Det er ikke fordi kroppen i sig selv er ligegyldig, for det er den naturligvis ikke, men vi skal i højere grad væk fra den forestilling om, at kroppen er forkert, fx at man er skæv i bækkenet, ikke har lige lange ben eller at noget sidder fast. Tro mig: Det, der sidder fast i din krop, skal som regel sidde fast.
Smerter er virkelige og er en individuel oplevelse
Vi er alle unikke og dermed har vi også vores egne individuelle oplevelser af smerte, der også er opstået af unikke kombinationer hos den enkelte. Derfor vil man også kunne opleve, at to klienter, der kommer med, hvad der umiddelbart ligner ens symptomer, vil have forskellige oplevelser af smerten, have forskellige begrænsninger og vil modtage forskellige behandlinger og have forskellige øvelser.
Derfor er det også vigtigt, at vi som behandler ikke har en standard for, hvordan et menneske skal se ud eller hvordan det skal bevæge sig. For at give den bedst tænkelige smertebehandling, er man som behandler nødt til at forstå det enkelte menneske og dennes smerter. Samtidigt er det vigtigt, at du som klient også selv forstår dine smerter, for at du bedst muligt kan ændre din adfærd.
Det gamle smertesyn har desværre betydet, at mange tror, at de skal passe på eller at de er gået i stykker. Det er de meget sjældent, og det er det første skridt på vejen mod at få det bedre, at forstå netop dette.
Smertefaktorer
Vores individuelle oplevelser af smerter afhænger af forskellige faktorer som herunder kort gennemgå. Det de har tilfælles er , at de alle sammen påvirker nervesystemet og hjernen og at de skal ses i samspil med hinanden.
Forstil dig, at du har en smertevægt. I den ene skål er der farer/trussel og i den anden skål er der sikkerhed. Mennesker med stærke muskler, led og sener har en overvejende stor sikkerhed og derfor vil en mindre fare ikke kunne tippe vægtskålen nok til, at der opstår smerte.
Herunder kan du se en ikke udtømmende liste over de faktorer, der kan bidrage til fare og dermed til smerter, hvis de enten er meget tungtvejende eller der er flere af dem til stede på én gang:
- degenerative forandringer
- inflammation
- stress (fysisk, kemisk, psykisk)
- immunforsvaret
- manglende søvn
- bekymringer
- gener
- alder
- sociale forhold herunder økonomi, uddannelsesniveau og civilstatus
- Overbevisninger om kroppen og smerter (der ikke er sande og som forårsager frygt)
Når det kommer til de mange faktorer, der er skitseret i ovenstående, må man også konkludere, at man ikke ensidigt kan sige noget om, hvad der vejer mest for den enkelte. Det gælder både i forhold til det, der kan give flere smerter og de mekanismer, der gør, at man ikke oplever smerter. Dette afhænger nemlig også at vores tidligere erfaringer, vores forventninger til smerter og konteksten hvori smerten er opstået.
Samlet set er der rigtigt mange informationer, der skal bearbejdes og fortolkes, og smerte er et resultat af disse mange informationer, der er både i vores indre og ydre miljø.
Mennesker er ikke en bil
Jeg hører ofte, at manuelle behandlere taler om kroppen som en bil. “Den skal jo også køres til syn” siger vi frejdigt og henviser til, at det er en god ide at komme forbi briksen til et kvartalsmæssigt eftersyn. Jeg vil på ingen måde argumentere imod, at man vedligeholder sin krop gennem fx kropsterapi, men argumentet for, hvorfor man skal det, holder ikke.
Lad os starte med at slå én ting fast: Kroppen er ikke en bil. En bil er mekanik. Vi er et organisme. Bilen er i bedste fald statisk, mens kroppen er dynamisk og konstant i forandring.
Hvis du sætter dig for, at du vil løbe 5 km på 30 minutter, så kan du træne dig op til det. Både til at løbe længere og til at løbe hurtigere. Men det er jo ikke ligefrem sådan, at hvis du træner din bil, at den så over tid, vil kunne køre hurtigere og længere på literen. Tværtimod vil du begynde at slide på bilen, og det er derfor, den sendes til service og syn.
Tænk, hvis du mødte op hos mig og sagde: “Hej Tanja. Jeg har lige rundet 15.000 km. på motionscyklen, så jeg vil gerne have, at du laver et service på mig, så vi får tjekket, om der er brug for at få udskiftet nogle dele på mig.”